Kennel Readywood.

 

Vi har haft Labradors siden 1975. I 80'erne havde vi en del hvalpe, som var med til at vinde adskillige præmier som bedste avls- og opdrætsklasse - flere fik også certifikater.

Igennem den sidste lange tid har vi ikke haft så mange hvalpepoter i huset.Vi nyder dog til stadighed Labrador-livet: Vi har alle hunde inde i vores stuer og tager hver eneste morgen en lang gåtur langs stranden og i skoven. Vi træner dem til jagt og markprøve og deltager på disse; vi deltager på - ganske få - udstillinger, og så falder vi alle i søvn sammen i sofaen foran brændeovnen om aftenen.

Inden for det sidste 10-år har vi bl.a. haft 2 danske champions: DKCH Readywood What A Will & DKCH Chi-la May-queen, som begge var nogle storartede personligheder. Vores dejlige dual-hund Saskian Fairy Dance har gjort sig bemærket på både markprøver og udstillinger, det er vi utroligt glade for.
 Yummie, Tweedledum Crew Only, har også flyttet hundesengen til Danmark, hun er den yndigste feminine hund med den store personlighed, som lige "pludselig" er blevet grå-snudet.
Rosa & Yummie er nu vores ældste hunde. Rosa er slidt op på jagt, selv om hun stadig fræser afsted, når hun får lejlighed. - Yummie slapper af efter en endt karriere som avlshund.
Oscar er vores dejlige Dansk & Svenske Champion, som vi - og alle vores venner - elsker højt for hans herlige temperament! Godt at du blev i Danmark Boscar!

De unge hunde er også til stor glæde hver dag, ikke mindst når de arbejder, får brugt sig selv og falder trætte omkuld.

Vi planerer ingen hvalpe før tidligst 2007 - men vi er her også mere for sjov end for at sælge hvalpe, så har du lyst til en hunde-snak, tøv ikke med at kontakte os, eller lad os ses på den næste markprøve her omkring.